Íslenzk tunga - 01.01.1963, Qupperneq 88

Íslenzk tunga - 01.01.1963, Qupperneq 88
86 GUSTAF LINDBLAD döma ett enstaka teckens funktion máste kanna till accentuerings- systemet i hela texten ifrága. Ofta ger akutstreckets förekomst (vid láng vokal, i tryckstark stavelse, vid bokstaven i etc.) ledning an- gáende syftet. Men ibland nödgas uttydaren stanna vid alternativ tolkning (jfr nedan) eller t. o. m. resignera, dá ingen gángse förkla- ringsgrund förefaller tillámplig. I de urkunder, som ár avskrifter — och detta gáller nástan alla bevarade frán námnda period — finns det dártill anledning att rákna med att kopistens accentueringsvanor, i den mán han ágt fasta sádana, kunnat bryta sig mot förlagans. Mest skiftande och dármed ocksá mest svárbedömd ár accentue- ringen i nágra av de áldsta handskrifterna,homiliefragmentet AM237 a fol. (ca 1150), Rímbeygla (GkS 1812 4:o A; ca 1190) och várlds- historiefragmentet AM 655 VIII 4:o (ca 1200). Visserligen ansluter sig hálften eller större delen av de dár rikligt förekommande akut- strecken till láng vokal, men detta behöver icke innebára, att dessa samt och synnerligen utmárker kvantitet. Akulen fyller námligen dár odisputabelt ocksá andra uppgifter. I de med sina huvudord samman- skrivna prepositionerna á och í kan den sálunda ága ordsárskilj- ande (“smáordsutmárkande”) funktion, i exv. deóme subst. och lœra verb allmánt grafisk (den átföljer námligen nástan konstant vissa sammansatta tecken och digrafer som œ, ao och eo, alltsá áven nár dessa avser kort vokal), i exv. skína verb grafiskt sárskil- jande osv. Accenten var för dem, som nedprántat dessa membraner, uppenbart ett hjálptecken, som tillgreps för skilda ándamál, och ett bestámmande av det enskilda tecknets funktion kráver ingáende undersökningar, som dock lángt ifrán alltid ger otvetydiga resultat.10 Huvudparten av islándska sprákkállor frán 1200-talet práglas emellertid av en större enhetlighet. Akutstrecket antráffas dár ute- slutande eller i regel vid lánga vokaler eller vid de dármed i kvanti- 10 Holtsmarks pástáende (s. 29), att Rímbeyglas rikligt förekommande akut- streck “svært ofte” betecknar láng vokal, ár knappast tráffande. Av de ca 700 accenterna áterfinnes visserligen ca 500 vid láng vokal, som dárigenoin uppbár dylika i ca 30% av fallen, men i en stor del av dessa kan det ifrágasáttas, om funktioncn ár (rent) kvantitetsmarkerande.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Íslenzk tunga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenzk tunga
https://timarit.is/publication/852

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.