Milli mála - 01.01.2013, Síða 226
226
Anledningen til romanens psykoanalytiske plot ligger gemt i
hovedpersonens generelle utilpassethed. Symptomerne er, at hun
føler sig omklamret af forældrenes kærlighed, urimelig irritation
over faderens passivitet, moderens altid nærværende bekymring for
hende og hjemmets mangel på fortrolighed. Modstykket til hjem-
mets omklamring er det frie liv med vennerne. Men også det er
mangelfuldt. Der er kun tale om en erstatning for noget mere ægte
og oprindeligt. Dette oprindelige er skjult og umuliggjort af et
dunkelt punkt i hendes sjæl.
Hun elskede at sidde i ”Cecilien” med Jørgen og Nina og Egon og drikke
porter og citronvand. Hun elskede at danse med Jørgen og føle hans
magre fingre glide langs sin rygrad. Hun vidste, at der var noget andet,
en større glæde, en renere, men hendes hjerte var så uroligt, og over hen-
des nittenårige sjæl hvilede en skygge, hvis årsag hun ikke kendte.
(Ditlevsen 1977: 8)
Den skygge, der hviler over Kirstens sjæl, intensiveres af samværet
med og forelskelsen i den unge læge, Jørgen: ”det var hans ven,
Jørgen, der i det sidste par måneder havde fået Kirstens hjerte til at
banke hurtigere, samtidig med at skyggen i hendes sjæl var gledet
helt hen over hendes bevidsthed” (Ditlevsen 1977: 12). Til det
dunkle punkt er der knyttet en angst for kropslig kontakt i det
erotiske samvær. Da Jørgen gør tilnærmelser til hende, efter at de
har kendt hinanden i et par måneder, fremprovokeres en angst, der
er bundet til en tidligere, men fortrængt oplevelse:
[…] men angsten havde tag i hende. Den lammede hendes tunge og hen-
des legeme. Først da hans hånd langsomt gled ned over hendes ben, så
hun pludselig op, som havde nogen med et råb vækket hende af søvnen.
Hans mund stod åben, øjnene var slørede, over hele hans ansigt var der
noget fremmed og grufuldt, der som en mindelse om noget forfærdeligt
skar gennem hendes bevidsthed. Hun blev kold og stødte ham fra sig.
(Ditlevsen 1977: 12f.)
I og med Kirsten skubber Jørgen fra sig i det øjeblik, han mere end
blot udsender erotiske signaler, sætter hun sig uden for den voksne
erotik. Fortælleren understreger det, og Kirsten er sig det bevidst:
TERAPEUTEN OG VAMPYREN