Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1981, Síða 153

ISLANDSKE MEDICINSKE STUDIER
157
medicineren Lodberg Friis tager sig af ham. Eksamen tager han heller ikke i Ko-
benhavn. 1772 returnerer Jón til Island, hvor han tre ár senere bliver fjerdingslæge
i Nordlandsdistriktet med bolig i Viðvík. 1769 publicerer han: „Den saa kaldede
islandske Skiorbug'* (Soro 1769,8V0), som dog ikke vinder bifald hos Lodberg
Friis og Christen Friis Rotboll64 som disputals, „som akademisk Proveskrift af
ung medicinsk Student kan det taales ... men som en medicinsk Afhandling fejler
det meget i at svare til sin Hensigt". 1782 udgiver han „Stutt Ágrip umm icktsyke
edur Lidaveiki... samannteked af Jone Peturs syni“ (Hólar 1782, 8V0, og som tid-
ligere nævnt trykkes 1834 hans „Lækninga-bók fyrir almúga“ (Kjbhvn., 1834
8V0). Han dor pá Reykholt i Borgarfjord under et lægebesog. 1763-67 er
Hallgrimur Jónsson Bachmann65 (1739/41-1811) i lære hos Bjarni landslæge.
Han er bondeson og læser 1757-59 i Hólar, 1759-63 i Kobenhavn. 1767 fár han
eksamen hos Bjarni efter áret for at være blevet udnævnt til fjerdingslæge i
Vestamtet i Island. 1802 afskediges han efter at have virket 1767-68 i Staðarfell,
derefter i Reykholt og fra 1773 i Bjarnarhöfn. Ved ægteskab med landfogeden
Skúli Magnússons datter Halldóra bliver han svoger til Bjarni landslæge. En
datter fra dette ægteskab bliver gift med Ólafur Brynjólfsson66 (1777-1813), der
efter uddannelse hos landphysikus Jón Sveinsson og pá Kirurgisk Akademi i
Kobenhavn bliver kirurg forst i Bjarnarhöfn for Islands vestamt og fra 1807 i
ostlandsfjerding (Mula Syssel).
1766 kommer Brynjólfur Pétursson67 (1747-1828) i lære hos Bjarni landslæge,
1770 eksamineres han og to ár senere bliver Brynjólfur fjerdingskirurg i Islands
ostamt med bolig i Brekka. 1807 afskediges han.
Den ogsá i 1747 fodte bondeson Jón Einarsson68 (1747-1816) fra Kaldaðarnes
kommer i lære hos Bjarni landslæge 1770 og 1776 eksamineres han som den sidste
af landslægen. De folgende to ár er han Bjarnis amanuensis og 1781 udnævnes
han til fjerdingskirurg for Islands vestamt. 1783 bliver Jón blind, men forst 1811
afskediges han.
I slutningen af 1700-tallet uddannes tillige nogle islandske studenter i Koben-
havn, uden relation til Bjarni Pálsson. Den betydeligste er nok Jón Sveinsson69,
der 1780 bliver landphysikus i Island, men ogsá Jón Gíslason og Pétur
Thorstensen gor sig videnskabeligt bemærkede.
Jón Gíslason70 (1750-1804) er son af bonderfolk pá gárden Mógilsá. Han læser
1769-72 i Skálholt og bliver 1774 student fra Slagelse skole. Han fár eksamen
medico-theoretico-practicum 1783 ved Kobenhavns universitet efter fem ár pá
Borchs kollegium (1778-83). s.á. nedsætter han sig efter indbyggernes opfordring
som praktikus i Bragernæs, Norge. 1785 bliver han udnævnt til landphysikus i
Buskerud — boende i Drammen — efter S.á. at være blevet dr. med. pá
afhandling „De elephantiasi Norvegica“ (Hauniae 1785, 8vo) med Johann